Dr. Siriwan Chatmaneerungcharoen
Phuket Rajabhat University, Thailand

Forbedret under­visning og forandrede fællesskaber ved hjælp af Apple.

Som dekan for College of Education ved Phuket Rajabhat University inspirerer dr. Siriwan Chatmaneerungcharoen den næste generation af ledere i uddan­nelsessektoren i Phuket i Thailand. Med over 70 med­arbej­dere og 4000 bachelorstuderende i sin afdeling har hun en vision om at opbygge et stærkt fællesskab og fundament for lokale under­visere ved at give dem de bedste værk­tøjer og den bedste uddan­nelse. Og for dr. Chatmaneerungcharoen starter det med Mac og iPad.

“Mit mål er at støtte vores studerende og under­visere og sikre, at de fortsætter med at arbejde i Phuket. Jeg mener, at disse ressourcer og lokal­samfundet er afgørende for at løse vores mangel på under­visere, skabe økonomiske mulig­heder og bevare ø-kulturen,” fortæller hun.

Dr. Chatmaneerungcharoen ved af egen erfaring, hvor vigtig tekno­logi er for moderne uddan­nelse, og hvilke udfordringer der er forbundet med at bruge ustabile en­heder. Så da universitetet gav hende mulig­hed for at vælge Mac, sprang hun til og var imponeret over stabiliteten, den intuitive bruger­flade og den problemfri kompatibilitet med hendes iPhone og yndlings­apps som Keynote og Microsoft Office. Hun blev inspireret af, hvad der er muligt, når man vælger den rette enhed, og i dag bruger og anbefaler dr. Chatmaneerungcharoen Apple-tekno­logi på tværs af sine pro­gram­mer på fakultetet og i afdelingen.

Et af initiativerne er Innovation Center, som hun finansierede med støtte fra under­visningsministeriet. Her underviser hun og hendes hold af lærere i, hvordan man bruger tekno­logi til pædagogik, og sætter fokus på tekno­logiens positive indvirkning på lokale skoler og lokal­samfund. Her kan alle under­visere på tværs af Phukets øer få oplæring og kurser i alt fra lederskabsfærdig­heder til at lave dynamiske lek­tioner med Mac, iPad og Apple TV+.

Dr. Chatmaneerungcharoen rejser også rundt i distriktet for at bringe under­visning og inspiration til fjerntliggende landom­råder i Phuket. Hun sejler til øerne med båd for at mødes med skoleledere, og med Mac under armen har hun fleksibi­liteten til at medbringe sin Innovation Center-under­visning til ledere og under­visere, som ellers er svære at nå. Ofte ledsages hun af lærerstuderende, som er i praktik. De er udstyret med iPad, som dr. Chatmaneerungcharoen anbefaler som den bedste og mest alsidige enhed til at skabe og levere engagerende under­visning, især ude i felten.

“Jeg behøver ikke at fortælle mine med­arbej­dere og lærerstuderende, at Apple-tekno­logien er bedst. I stedet viser jeg dem det,” fortæller hun.

Dr. Chatmaneerungcharoen arbejder stadig aktivt som underviser, og indførelsen af nye under­visningsmetoder ved hjælp af tekno­logi er noget af det mest givende for hende. “I Phuket har vi en mangeårig tradition for at fremme naturbaseret uddan­nelse. Vi bevæger os udendørs, eller naturen kommer med ind i klasse­værelset,” fortæller hun. F.eks. tager hendes lærerstuderende ud i de lokale mangroveskove for at tage billeder og optage videoer ved hjælp af Kamera og Padlet på iPad, og derefter bruger de materialet i deres lektionsplaner for at skabe samarbejdsorienterede op­gaver, som er tilpasset eleverne.

Den avan­cerede tekno­logi er grundlaget for dr. Chatmaneerungcharoens vision og mission, og sam­men med sine med­arbej­dere er hun således med til at styrke frem­tiden for Phukets skoler.

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og videregående uddannelse

Se, hvordan Apple-tekno­logi gør videregående uddannelsesinstitutioner i stand til at føre verden videre.

Læs mere