åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 31. oktober 2025

Apple offentliggør regnskabsresultatet for 4. kvartal

Rekordhøje tal i september-kvartalet for virksomhedens samlede omsætning, iPhone-omsætningen og indtjeningen pr. aktie

Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag resultatet for 4. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2025, der sluttede den 27. september 2025. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 102,5 mia. dollars, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til sidste år. Den udvandede indtjening pr. aktie var på 1,85 dollars, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til sidste år (justeret).1
“Vi er meget stolte over at kunne rapportere en rekordomsætning for september-kvartalet på 102,5 milliarder dollars, inklusive rekordomsætning for iPhone i et september-kvartal og den højeste omsætning nogensinde for salget af tjenester,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “I september var vi begejstrede for at kunne lancere vores hidtil bedste iPhone-serie med iPhone 17, iPhone 17 Pro og Pro Max samt iPhone Air. Derudover lancerede vi de fantastiske AirPods Pro 3 og den helt nye serie af Apple Watch-modeller. Sammen med de nyligt præsenterede MacBook Pro- og iPad Pro-modeller med den powerfulde M5-chip er vi begejstrede for at kunne tilbyde det mest enestående produktsortiment, vi nogensinde har haft, her ved indgangen til julesæsonen.”
“Resultaterne for september-kvartalet markerer afslutningen på et rekordregnskabsår for Apple med en omsætning på 416 milliarder dollars og en tocifret vækst i indtjeningen pr. aktie,” udtaler Kevan Parekh, Apples CFO. “Og takket være vores store kundetilfredshed og -loyalitet satte antallet af installerede, aktive enheder også ny rekord på tværs af alle produktkategorier og alle geografiske segmenter.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,26 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 13. november 2025 til aktionærer, der er registreret inden den 10. november 2025 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om kvartalsregnskabet for 4. kvartal af 2025 kl. 22.00 dansk tid den 30. oktober 2025 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.
  1. Resultaterne er ikke udregnet vha. GAAP og ekskluderer engangsposten for indkomstskat, der blev indregnet i fjerde kvartal 2024 som følge af tilbageførslen af EU-rettens beslutning om statsstøtte. Se afsnittet “Reconciliation of 2004 Non-GAAP to GAAP Results of Operations” nederst i det vedlagte regnskab.

Media

Pressekontakt:

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Investorkontakt:

Suhasini Chandramouli

Apple

suhasini@apple.com

(408) 974-3123

© 2025 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne 
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.