åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 4. december 2025

Apple løfter sløret for vinderne af App Store Awards 2025

Apple hædrer 17 enestående udviklere for at skabe de bedste apps og spil i 2025
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag præsenteret vinderne af App Store Awards 2025 og anerkender dermed 17 apps og spil for deres tekniske opfindsomhed og vedvarende kulturelle indflydelse. Dette års vindere leverer uovertrufne oplevelser, som giver brugerne mulighed for at opnå bedre resultater, gøre deres idéer til virkelighed og udforske imponerende verdener. Redaktører fra App Store har håndplukket de vindende apps og spil fra en liste over 45 finalister, fordi de leverer enestående brugeroplevelser, design og innovation.
“Hvert eneste år bliver vi inspireret af, hvordan udviklere omdanner deres bedste idéer til innovative oplevelser, som forbedrer folks liv,” udtaler Tim Cook, Apples CEO. “Dette års vindere er repræsentanter for den kreativitet og uovertrufne kvalitet, der definerer App Store, og de demonstrerer den betydningsfulde indvirkning, som apps og spil i verdensklasse har på mennesker over hele verden.”
App Store er fortsat det bedste sted at finde og downloade apps og spil, og dette års vindere viser de endeløse muligheder, der findes i Apples økosystem. Tiimo giver brugerne et imponerende visuelt planlægningsværktøj med AI implementeret på en virkelig gennemtænkt måde, der opdeler ambitiøse mål i gennemførlige trin. Details AI-redigeringsværktøjer demokratiserer videoproduktionsprocessen for både nye og erfarne brugere på iPad, og Essayist tackler det tidskrævende arbejde med formatering af akademiske tekster på Mac ved hjælp af AI-værktøjer. Explore POV på Apple Vision Pro tager brugerne med til de smukkeste steder i hele verden – alt sammen i forrygende Apple Immersive Video. Strava giver en fremragende oplevelse på Apple Watch ved at forbinde et fællesskab af sportsudøvere med et elegant design og tracking af strækninger i realtid. HBO Max leverer en mere inklusiv streamingoplevelse med tilføjelsen af amerikansk tegnsprog og et omfattende udvalg af underholdning.
I spilkategorien er de fantastiske illustrationer, de spændende dueller og den iPhone-venlige grænseflade i Pokémon TCG Pocket en utroligt underholdende videreudvikling af Pokémon-kortspillet. DREDGE spreder (u)hygge blandt iPad-brugere i et charmerende fiskespil med et foruroligende mysterium. Cyberpunk 2077: Ultimate Edition imponerer med sin futuristiske sci-fi-storby, og WHAT THE CLASH? leverer nonstop-latter med fjollede konkurrencer, som du aldrig har set før. På Apple Vision Pro forvandler Porta Nubi dine omgivelser, så spillerne virkelig føler, at de er en del af de stemningsfulde hjernevridere.

Apps

Årets iPhone-app

Tiimo fra tiimo.
Et skærmbillede taget på en iPhone 17 Pro, der viser en bruger, som anmoder Tiimo om at tilpasse deres dag og flytte opgaver til i morgen.

Årets iPad-app

Detail fra Detail Technologies B.V.
Et skærmbillede taget på en 13" iPad Pro af en bruger, der redigerer et videoklip med Detail.

Årets Mac-app

Essayist fra Essayist Software Inc.
Et skærmbillede taget på en 14" MacBook Pro med M5, der viser en bruger, som redigerer en tekst med Essayist.

Årets Apple Vision Pro-app

Explore POV fra James Hustler.
Et stillbillede taget på Apple Vision Pro af en Explore POV-udsigt, der viser en gangbro i træ, der strækker sig ud over klart turkisfarvet vand. En traditional udriggerbåd flyder på vandet til venstre.

Årets Apple Watch-app

Strava fra Strava, Inc.
Et skærmbillede taget på et Apple Watch Series 11, der viser en bruger, som opnår en ny personlig rekord og færdiggør en rute langs kysten.

Årets Apple TV-app

HBO Max fra WarnerMedia Global Digital Services, LLC.
Et stillbillede fra Superman-filmen i HBO Max-appen til Apple TV.


Spil

Årets iPhone-spil

Pokémon TCG Pocket fra The Pokemon Company.
Pokémon TCG Pocket fra The Pokemon Company

Årets iPad-spil

DREDGE fra Black Salt Games.
Et skærmbillede taget på en 13" iPad Pro, der viser en slæbebåd i mørkt vand med et monster, der lurer i baggrunden.

Årets Mac-spil

Cyberpunk 2077: Ultimate Edition fra CD PROJEKT S.A.
Et skærmbillede fra Cyberpunk 2077, der viser en tatoveret person ved navn Judy, som sidder udenfor Lizzies Bar. Hun siger følgende til spilleren: “Rolige, dybe indåndinger. Dit kortisol og adrenalin skød i vejret, men det bløde aktiverede dine hormonblokkere. Der skete ingenting. Du er i live og har det fint.”

Årets Apple Vision Pro-spil

Porta Nubi fra Michael Temper.
Et skærmbillede taget på Apple Vision Pro, der viser flere kasser i et puslespilsmønster med en himmel i baggrunden.

Årets Apple Arcade-spil

WHAT THE CLASH? fra Triband ApS.
Et skærmbillede taget på iPhone Air, der viser et kortspil med to spillere.


Vinderne i Kulturel indflydelse

Udover at anerkende apps og spil på tværs af Apple-enheder udvalgte redaktører fra App Store seks vindere i kategorien Kulturel indflydelse ud fra deres evne til at opnå betydningsfulde ændringer. Disse apps og spil blev anerkendt for deres positive indflydelse, idet de giver brugerne nyttige værktøjer, opfordrer til forståelse og skaber en mere inklusiv verden.

Art of Fauna fra Klemens Strasser

Art of Fauna laver illustrationer af vilde dyr fra hele verden om til afslappende puslespil og sætter nye standarder for tilgængeligt spildesign.
Et skærmbillede taget på iPhone 17 Pro af et puslespil, der viser to koalaer, mor og unge, der sidder i et eukalyptustræ.

Chants of Sennaar fra Playdigious

Chants of Sennaar hylder sprogets kraft gennem et tankevækkende eventyr.
Et skærmbillede taget på en iPhone 17 Pro, der viser to hætteklædte karakterer, som taler sammen på en balkon.

despelote fra Panic, Inc.

despelote skaber en intim og virkelighedsnær historie, der deler et glimt af en nation i kaos, som samles om deres kærlighed til fodbold.
Et skærmbillede taget på en 14" MacBook Pro med M5, der viser en fodboldscene fra Quitos gader set fra Julians perspektiv. Julian er den 8-årige hovedperson i spillet despelote.

Be My Eyes fra Be My Eyes

Be My Eyes kombinerer stærk AI med millioner af frivillige over hele verden, der hjælper blinde eller svagtseende personer med aktiviteter i hverdagen.
Et skærmbillede taget på en iPhone 17 Pro af hjemmeskærmen i Be My Eyes-appen. Brugerne har to valgmuligheder. Den første er for personer, som har brug for visuel assistance, og den anden er for frivillige.

Focus Friend by Hank Green fra B-Tech Consulting Group LLC

Focus Friend by Hank Green fungerer som en hjælpende hånd i kampen mod digitale forstyrrelser ved at gøre fokussessioner til en leg med tilfredsstillende præmier.
Et skærmbillede taget på en iPhone 17 Pro, der viser, hvordan 45 minutters fokus ser ud i Focus Friend-appen.

StoryGraph fra The StoryGraph

StoryGraph giver bogelskere et inklusivt samlingssted, som er bygget på autenticitet med elementer, der hjælper læsere med at finde forfattere med mange forskellige baggrunde.
Et skærmbillede taget på en iPhone 17 Pro, der viser StoryGraph-siden for Stormfulde højder.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Medieindhold i denne artikel

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36