UPDATE
9. december 2025
Dyk endnu længere ned i Sneaky Sasquatch på Apple Arcade i juletiden
Fire nye spil kommer til Arcade i januar, bl.a. Cozy Caravan og Sago Mini Jinja’s Garden
Snig dig med til et meget lusket julebal med den populære Sasquatch fra det succesrige Arcade-spil Sneaky Sasquatch.
I juletiden kan Apple Arcade-spillere dykke endnu længere ned i den finurlige Sneaky Sasquatch-verden i det populære spil af samme navn. Sneaky Sasquatch har lige siden sin debut i 2019 været blandt de højest rangerede titler på Apple Arcade, og spillet formår hele tiden at glæde sine fans med nyt indhold, senest i form af en kæmpe landbrugsudvidelse. Og den 16. december skyder endnu flere spændende landbrugsaktiviteter op i den nye Harvest to Harbor-opdatering, som giver mulighed for at dyrke og høste svampe samt sælge afgrøder på et dynamisk, nyt marked. Spillerne skal holde øje med, hvornår priserne topper, og sælge deres afgrøder på strategiske tidspunkter for at maksimere fortjenesten, som enhver snedig Sasquatch ville gøre.
Harvest to Harbor-landbrugsudvidelsen kommer til Sneaky Sasquatch den 16. december.
Sneaky Sasquatch-fans kan også lægge vejen forbi udvalgte Apple Stores rundt om i verden for at få en Sasquatch at se ved en Today at Apple-event eller tage med til en dansefest på den store skærm. Familier kan tilmelde sig Kids: Draw with Sneaky Sasquatch, et sjovt og kreativt arrangement for børn, hvor de skal tegne sammen med Sneaky Sasquatch. Børnene kan hjælpe Sasquatch med at skabe festlig julestemning på iPad ved hjælp af tegneværktøjer til at pynte og tilpasse Sasquatchs forklædning med klistermærker, samtidig med at de lærer nye digitale, kunstneriske færdigheder. Arrangementet finder sted hver weekend frem til den 6. januar. Besøgende kan også prøve spillet i Apple Arcade-området.
Men det er ikke det eneste, som Arcade-spillere kan glæde sig ved i denne tid. Populære spil som SpongeBob: Patty Pursuit 2, PowerWash Simulator, Cult of the Lamb Arcade Edition, Subway Surfers+ og NARUTO: Ultimate Ninja STORM+ kom til tjenesten tidligere på måneden, og der er flere på vej. Den 8. januar skyder tjenesten det nye år ind med fire nye spil: Cozy Caravan, Sago Mini Jinja’s Garden, True Skate+ og Potion Punch 2+.
Mobilversionen af Cozy Caravan fra 5 Lives Studios lanceres den 8. januar, kun på Apple Arcade.
Cozy Caravan er et singleplayer-spil, hvor håndværk, handel og udforskning mødes i en smuk og hyggelig verden. Spillerne og deres trofaste gamle sigøjnervogn rejser igennem idylliske landskaber og hjælper de lokale undervejs. På rejsen møder de mange forskellige figurer, opbygger relationer og spreder godhed overalt i landet.
Spillerne kan også opleve et helt nyt 3D-adventurespil med åben verden, som er fuld af sjov og overraskelser, nemlig Sago Mini Jinja’s Garden fra de prisvindende udviklere hos Sago Mini. To populære favoritter mere fra App Store finder også vej til Apple Arcade: Det ultimative skateboard-simulatorspil True Skate+ og Potion Punch 2+, det populære, tempofyldte tidsstyringsspil med et magisk twist.
Priser og tilgængelighed
- Apple Arcade fås til 59 kr. om måneden med en måneds gratis prøveperiode. Kunder, der køber en ny iPhone, iPad, Mac eller et nyt Apple TV, får tre måneders Apple Arcade gratis.1
- Apple Arcade er en del af Apple Ones månedsabonnementer Enkeltperson (179 kr.) og Familie (239 kr.) med en måneds gratis prøveperiode.2
- Arcade Originals kan spilles på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og Apple Vision Pro. App Store Greats er tilgængelige på iPhone, iPad og Apple Vision Pro.
- Med et Apple Arcade-abonnement får en familie på op til seks personer ubegrænset adgang til alle spillene i kataloget.
- Tilgængeligheden af de mere end 200 spil på tværs af enheder varierer afhængigt af hardware- og softwarekompatibilitet. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Dette tilbud gælder kun for nye abonnenter. Ét abonnement dækker én gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.
- Den gratis prøveperiode på Apple One omfatter kun tjenester, som ikke allerede bruges gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Når prøveperioden udløber, bliver abonnementet automatisk fornyet, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.